Modtag tilbud
Indtast dit navn og nummer og vi ringer dig op med et uforpligtende tilbud.
Ved henvendelse accepterer jeg, at Børne- og Allergiklinikken må kontakte mig telefonisk og over SMS. Denne formular er beskyttet af reCAPTCHA og Googles Privatlivspolitik og Servicevilkår gælder.
Allergi-udredning
Allergi er en af de hurtigst voksende folkesygdomme, og i Danmark lider mindst 20 % af befolkningen i dag af allergisk høfeber. Mange af dem lider faktisk også af astma.
Ved allergi reagerer kroppens immunforsvar med en forhøjet følsomhed overfor stoffer, som normalt er ufarlige. Disse stoffer kaldes allergener, og i Danmark kommer de ofte fra pollen, husstøvmider, pelsdyr, bi- og hvepsestik samt forskellige fødevarer.
Ved allergi danner immunforsvaret antistoffer mod allergenerne. Det kan medføre forskellige allergiske symptomer som fx løbenæse, øjenkløe og også astma. Der ses også kontaktallergier som giver eksem ved berøring med fx nikkel eller andre stoffer.
En allergidiagnose stilles ved hjælp af en blodprøve og/eller en priktest, eller evt ved udsættelse for det man ikke kan tåle - fx fødevareprovokation eller øjenprovokation. Hvis der er et sammenfald mellem et positivt testresultat og de aktuelle symptomer, er der sandsynlighed for, at man er allergisk.
Man vil, hvis der er fx høfebersymptomer, også blive udredt for evt. astma.